Arkiv for kategorien ‘Android’

Find min Android telefon

Tuesday, 6. August 2013

Nu kommer der endeligt en “Find min telefon” funktion til Android mobiltelefoner. Det har længe været muligt at spore Apple iPhones og Microsoft Windows Phones, men nu bliver det også muligt med Android funktion

Udover at kunne spore telefonen, kan du også slette alt data på telefonen, eller få telefonen til at afspille en høj lyd.

Det bliver muligt at spore sin mobiltelefon med Android 2.2 eller nyere versioner

10 Android Apps der er svære at undvære

Saturday, 27. July 2013

Med en Android smartphone eller tablet er der en stor mænge Apps som man kan vælge mellem at hente gratis ned til sin mobile enhed. Det kan være svært at finde ud af hvilke Apps der er værd at bruge tid på, så derfor får du nu 10 Apps som du bør kunne finde plads til.

Facebook
Vil du være i kontakt med dine bekendte, så er Facebook stedet hvor det sker når der ikke er tid til det udenfor cyberspace. Med Facebook Appen kan du let følge med i hvad dine venner laver, og vil du skrive til dem, kan du gøre det gratis via Facebook. Har dine venner også installeret Facebook Appen på deres telefon, kan de få at vide med det samme at du har skrevet til dem.

Facebook er også et af de steder du skal være til stede hvis du arbejder med online markedsføring. Det er nødvendigt at benytte de sociale medier bedst muligt, og derfor skal du følge med på Facebook.

Twitter
Ligesom med Facebook Appen er Twitter ikke til at komme udenom hvis du arbejder med online markedsføring. Du skal være synlig på de sociale medier, og du skal følge med i hvad der sker på nettet.
Udover den arbejdsmæssige årsag til at hente Twitter Appen til din Android smartphone eller tablet, kan du også let med Appen følge med i hvad der sker inden for bestemte områder som interesserer dig.

Netflix
Når du har en lille pause, kan du med Netflix hurtigt finde et afsnit af yndlingsserien, lidt stand up comedy, eller hvad du nu kan slappe lidt af til. Det er nemt og bekvemt med Netflix Appen, og når du ikke blive færdig inden du skal i gang med arbejde, børnepasning eller hvad der kan afbryde dig, husker Netflix hvor du er kommet til, og lader dig fortsætte afspilningen næste gang du har tid.

Netbank
Det er lidt svært at vide hvilken bank du bruger, så derfor er der ikke skrevet noget navn på banken. Men de fleste danske banker har en App der gør det muligt at foretage overførsler, betale regninger og hvad du ellers normalt benytter din netbank til. Du bør have en app til din bank, så du hurtigt og let kan klare dine banksager.

yr.no
Den bedste og mest præcise vejrtjeneste er den norske yr.no. De har udgivet en App der nemt giver dig overblik over vejret hvor du er (Hvis du altså ikke gider kigge ud af vinduet). Det kan i mange situation være rart at kunne forudsige hvordan vejret bliver de næste par timer, de næste par dage, eller i næste weekend. Lad yr.no hjælpe dig med at holde lidt øje med vejret.

TV2 Nyhedsapp
TV2 har udgivet en nyhedsapp som lader dig følge med i politik, sport, beep mm. Så hvis du gerne vil holdes opdateret om hvad der sker rundt omkring i Danmark og resten af verden, kan TV2 Appen hjælpe dig med det.

Der er lidt problemer med Appen, da nyhederne der kommer frem er de samme som du kan finde på tv2.dk, og nogle gange er der filmklip eller links til andre ting som bliver nævnt i nyheden på appen, men som ikke er tilgængelige.

Føler du at det er vigtigt at kunne følge linket eller se filmen, ved du at den er online, og kan gå ind på tv2.dk og se mere.

Pixeline – Stjernehotellet
Når man er ved at koge over er det rart med noget helt ligegyldigt, og her er Pixeline – Stjernehotellet et fantastisk tidsfordriv/afstresningsspil. Spillet handler om at bygge et hotel op, men det er for så vidt ligegyldigt.

Har du brug for en pause trykker du dig ind på spillet og kigger lidt på de forskellige figurer, samler lidt guld og opbygger dit succesfulde hotel.

e-boks
Mere og mere post bliver sendt elektronisk, og selvfølgeligt skal du også kunne læse den del af din post som bliver sendt til din e-boks. Med e-boks appen kan du følge med i hvad der bliver sendt til dig elektronisk, og du kan hurtigt finde gamle breve frem på mobilen.

Analytics
Har du en hjemmeside eller en webshop og følger du med trafikken på siden, skal du have Analytics installeret på din Android enhed. Det er både sjov og alvor at følge med i Analytics, da du kan se hvad der sker hvor på siden, men du kan med lidt snilde også se hvad du kan gøre for at optimere din side.

Dropbox
Det bliver let at dele filer med Dropbox, og har du brug for at dele filer med din telefon/tablet, kan du næsten ikke komme udenom Dropbox Appen. Bruger du dit kamera, er Dropbox også fantastisk, da du kan sætte den til automatisk at smide dine billeder op i en mappe, som du så også har adgang til fra din computer. Dermed vil du altid have adgang til dine mobil billeder på din computer når du har Dropbox Appen installeret.