Google præsenterer Nexus-7 i 2013 udgaven

24. July 2013

Den nye Nexus-7 som Google i dag har præsenteret i San Francisco har bedre opløsning og er både tyndere og hurtigere end dens forgænger.

Hardwaren i den nye udgave er ligesom den tidligere version leveret af Asus, og selvom der er kommet flere kræfter til den nye Nexus-7 tablet, er den blevet 2 mm tyndere og 50 gram lettere. Skærmen er stadig 7 tommer og det er Googles mission at den skal sælge bedre end Apples iPad mini.

Skærmens opløsning er på hele 1920×1200 pixel, og tabletens kamera er på 5 mega pixel. Frontkameraet er på 1,2 megapixel.

Nexus-7 2013 modellen er udstyret med en 1,5 GHz Snapdragon S4 pro processor og 2 gigabyte ram.

Ny mobil i Nokia Lumia serien – Lumia 625

23. July 2013

I dag har Nokia præsenteret deres nye Lumia 625 smartphone, som kommer få dage efter at Nokia præsenterede deres kameramobil Lumia 1020.

Den nye smartphone kører med Microsoft Windows Phone-styresystem, og er udstyret med en 4,7 tommer skærm. Skærmen er den største som Nokia har lavet, da den tidligere største skærm var på Lumia 925 og var 4,5 tommer.

Telefonen kan købes med forskellige farvede covers, og kommer til at koste ca. 2.000 kr. og kommer til butikkerne i 3. kvartal i 2013.

iOS har fået hacket deres udvikler side

22. July 2013

I torsdags blev Apples iOS udviklerside hacket, men der er endnu ikke noget vished om hvilke data der er blevet stjålet. Der er dog flere udviklere har modtaget falske anmodninger om at skifte password.

Apple er ved at gennemgå databaser, servere og systemer for at få dem opdateret.